lørdag den 28. juli 2012

#D.I.Y.

Sommertid er lig med shortstid, og jeg eeeelsker shorts! Jeg har allerede en masse i forvejen, men jeg manglede et par højttaljede med den helt rigtige længde og pasform. Jeg faldt tilfældigvis over et par gamle jeans, som jeg aldrig rigtig brugte, og hev dem straks ud af skabet og hentede en blyant og en saks - og vupti, 10 min. senere stod jeg med et par perfekte shorts i hånden. Det er simpelthen så nemt, hurtigt og praktisk, hvis du har et par gamle jeans liggende bagerst i skabet, ligesom jeg havde. Det er sådan set det eneste, du skal bruge + en blyant/kridt og en god saks. 


Du tager ganske simpelt bare dine jeans på, og tager din blyant/dit kridt og tegner en tynd streg der, hvor du vil have dine shorts til at stoppe (længdemæssigt). Klip hellere et lille stykke for langt end for kort, for du kan altid klippe mere af, og sørg for, at længden er den samme på begge ben. Derefter klipper du bare løs og retter derefter til, så de bliver lige præcis, som du vil have dem. Nogle folder et stykke ad længden op og syer det fast, men jeg er lidt mere til det forrevne look. I kan se et par hurtige billeder af mine nedenunder, der dog ikke var helt færdige på det tidspunkt - jeg kan som sagt bedst lide det forrevne look, og derfor skal de lige en tur i vaskemaskinen og derefter bare slides, så de flosser på den helt rigtige måde i kanterne. Hvis du vil gøre dem endnu mere forrevne/slidte at se på, kan du begynde at eksperimentere med huller og slid, f.eks. ved at følge instrukserne fra denne video (link) fra ehow.com, der kan bruges til både jeans og shorts. Og værsgo! Så står du med et par helt nye og stilede shorts i hånden, for 0 kr,- ;-) Husk at fange mig på Twitter ( http://twitter.com/kimiekongsoere ), og på Instagram under "KimieKongsoere" - Sommerkys herfra




Xxx

1 kommentar:

  1. Jeg har en giveaway kørende om en adidas netpose på min blog, håber du ville deltage http://zolfaalkhakani.blogspot.dk/2012/07/vlog-supriseeeeeeeen.html

    SvarSlet