DEMONS OR ANGELS

Indtil jeg får min mail op at køre igen, så jeg endelig endelig endelig kan få mine billeder over på computeren og dermed også ud på bloggen, synes jeg lige, at i skulle tage et kig på denne fantastiske blog. En blog er et frirum, som man kan gøre til lige præcis det, man vil, sin helt egen lille legeplads. Nik&Jay udnytter dette fuldt ud, tænker ud af boxen, abstrakt, hvilket er lige præcis det, der gør deres blog til noget helt unikt - i hvert fald hvis man synes om duoen, det de står for og det de gør, samt tænker. Jeg elsker deres syn på livet, og det er netop det, deres blog handler om. De bedste indlæg er efter min mening dem, hvor de skriver løs om deres tanker. Jay smed på et tidspunkt dette indlæg ind, dette tankespind, som er en af mine absolutte favoritter: 

jeg skriver..

..ik' altid mine tekster selv.

Jeg har haft mange medforfattere og initiativtagere inde over gennem tiden. 

Jeg vil prøve at fremhæve nogle af dem, der har givet mig mest.

LYKKEN har skrevet for mig. Den er god, fordi den skriver hurtigt. Den kommer på de mest utilregnelige tidspunkter, og den gør sin ting. Giver lys til min musik og håb i mine ord. Den er bare ikke altid lige til at få fat på.

Håber snart den bidrager igen.

Kedsomhed. Er ikke ligefrem min favorit co-writer. Vi får aldrig noget rigtigt fedt ud af vores sessions, men når den er på besøg, hvilket sker yderst sjældent, ender det alligevel altid med, at jeg går igang med noget.

Disciplin havde jeg aldrig rigtigt set på som en samarbejdspartner, før en interviewer engang spurgte til, om vi ikke havde en del til fælles. Og disciplin har også gang på gang hevet mig ned i studiet eller hen foran min laptop, på dage hvor jeg faktisk havde tænkt mig at lave noget helt andet.

Frygt har haft en finger med i spillet. Jeg skrev aldrig noget, når den var der, men ligeså snart den skred igen, var det som om, at ord jeg ikke troede eksisterede i mig, strømmede ud og fandt deres vej op til overfladen.

Ord der havde gemt sig i mørket og nu endelig så dagens lys.

Forelskelse har gjort mine ord sødere og mine sange stærkere. Jeg tror, jeg har mødtes med den 3 gange indefor de sidste 10 år, hvis jeg ikke tager meget fejl. Jeg fortalte den, at jeg syntes, vi mødtes alt for lidt. Det hjalp faktisk. Den plejer ellers  at være ligeglad. Den ved udemærket godt selv, hvor meget den er værd, og den har før i tiden, for det ikke skal være løgn, gentagende gange aflyst, når vi har lavet en aftale. 

Booze og clubbing er 2 homies fuld af ligeså mange kvaliteter som kvantiteter. Vi legede engang rigtigt meget sammen. Vi har det sjovt, når vi skriver. Ikke så mange dikkedarer. We get shit done. Og det lyder fantastisk. Specielt i tilblivelses processen. Dagen derpå når jeg lytter på det vi har lavet, er jeg ikke altid ligeså begejstret. Men det cool. Jeg skal snart se dem igen. Det er ved at være et stykke tid siden nu nemlig.

Ærlighed. Varer længst. Vi laver ik'  kun hits sammen - vi skriver evergreens, klassikere og musik der holder for evigt.

Hjertet er det, jeg skriver mest med. Det har lært mig alt, hvad jeg kan. Hvis jeg er på vej ud i noget rod, slår det lige en ekstra gang, og viser mig hvordan tingene skal gøres. Det har givet mig muligheden for at skrive på en måde, så 1000vis af andre mennesker også kan forstå mig. Det kender vejen ind under huden på folk. Hjertet er så dygtigt, at jeg som regel bare læner mig tilbage, smider hvad jeg har i hænderne og lader det gøre arbejdet. Corny, hardcore, patetisk, udsvævende, dystert, dumt, whatever..

Hvis jeg skriver med hjertet, kan jeg få alt til at virke.

- J 

Jeg synes, at i skulle bruge en 2 minutter på lige at surfe rundt derinde, og jeg vil råde jer til, at gå langt tilbage i deres hierarki, og specielt se efter billeder samt indlæg som ovenstående - deres unikke, abstrakte og et eller andet sted meget dybe tanker. Bloggen går under navnet "Demons or angels" og bliver kørt ene og alene af Nik&Jay themselves :-) Bare klik lige her (link)

Xxx